julekalender_spot

JULEKALENDER

Julehygge, underholdning og øget trafik på din hjemmeside

Nu kan du og dit firma let – og til en konkurrence pris – få lagt jeres helt egen personlige online julekalender på jeres hjemmeside.

Med en online julekalender med indbygget konkurrence kan du underholde dine besøgende og samtidig skabe øget trafik på din hjemmeside i julemåneden.

Konceptet er enkelt og let at forstå: Hver dag fra d. 1. – d. 24. december kan dine kunder ”åbne” en ny låge i den virtuelle julekalender. Bag hver låge gemmer sig et spørgsmål, 3 svarmuligheder og et billede eller logo. Hvis en bruger svarer rigtigt på spørgsmålet deltager han i din julekonkurrence, som enten kan have en ny præmie hver dag eller én stor præmie, som udløses den 24. december.

Med sjove spørgsmål og attraktive præmier, som du selv fastlægger, kan du tiltrække flere besøgende og typisk få dem til at vende tilbage hver dag, så længe konkurrencen løber.

En online julekalender er en sjov og anderledes mulighed for at kommunikere intensivt med forskellige målgrupper i løbet af julemåneden. Det kan både være med eksisterende og nye kunder, medarbejdere i jeres virksomhed, samarbejdspartnere, underafdelinger eller andre interessenter.

Dét får du med en online julekalender:
• en professionel løsning tilpasset din virksomhed
• et færdigt system, som er let at bruge og administrere
• øget trafik og fokus på din hjemmeside i december
• god underholdning og positiv omtale
• en anderledes måde at involvere dine besøgende

Sådan fungerer det…
Den online julekalender består af ét stort billede (som du selv kan levere) med 24 låger – ganske som på en almindelig julekalender. Hver dag kan dine besøgende ”skrabe” dagens låge, som gemmer på dagens spørgsmål.

Spørgsmålene bestemmer du selv, og de kan enten være generelle eller relaterede til lågens indhold, din virksomhed, dine produkter, information på din hjemmeside eller lignende. Sammen med hvert spørgsmål vises et billede eller et logo.
Brugeren deltager i konkurrencen ved at svare på spørgsmålet og indtaste navn og e-mail-adresse.

Dét skal du levere.. Resten klarer vi!
Det eneste, vi skal bruge fra jer for at kunne sætte kalenderen op, er et digitalt baggrundsbillede til kalenderen i størrelsen 907 x 624 pixels. Formatet skal være JPG. Billedet kan enten være et julebillede, en tegning, et foto el. lign. Desuden skal vi bruge 24 små billeder (logoer, fotos el. lign) i størrelsen 70 x 70 pixels, som skal være bag lågerne. Disse skal også leveres som JPG.

Administration af din kalender
Bag julekalenderen ligger et administrationssystem, som giver dig mulighed for at lægge tekster og fotos på de 24 låger og redigere løbende i indholdet. Systemet er naturligvis brugervenligt og hurtigt at sætte sig ind i.

Hvad koster det?
En standardløsning med 1 kampagne som beskrevet og med adgang til administrationssystem koster 15.000 kr. ex. moms. Prisen er incl. hosting og support hele december måned.

Se en online demo og skrab låge nr. 1

Julekalender 2017 – kr. 15.000.-